Dette er et udpluk af nogle af de mange koncerter, som bandet har spillet:
Julen 2006 - Spiller til dans ved SKAT's julefrokost.
Skattecenter Høje-Taastrup afholdt den 8. december 2006 årets traditionelle julefrokost med ca 200 deltagere.
For at skabe den rette stemning med et anderledes tema end blot en dj, havde vi booket orkesteret DoghouseCats til at spille rigtig dansemusik i den rigtige Jump´n Jive og Rock´n Roll stil. Det blev en overvældende succes, som var med til at gøre årets julefrokost til noget ganske særligt, og bandet levede ovenud op til forventningerne. Stor ros til DoghouseCats som i den grad fik lokket festdeltagerne ud på dansegulvet.
Vi håber, at andre vil få lejlighed til at høre og opleve dette dejlige band, der i en underholdende stil spiller skøn musik.
Mange hilsner
Julefrokostudvalget
Skattecenter Høje-Taastrup
Valby Kulturhus - 25-års jubilæum
Valby Kulturhus fejrede i efteråret 2006 sit 25-års jubilæum med en stribe koncerter, heriblandt én med
Doghousecats. Bandet levede helt klart op til vores forventninger og gav den på alle tangenter med
levende og medrivende musik, som det var umuligt for vores gæster at stå stille til. En stor succes og så
gør det jo heller ikke noget at Doghousecats lige gav 5-6 ekstra-ekstra-ekstra numre - det gav pote hos
både publikum og bartender, som havde travlt med at servere kolde fadøl til de svedige gæster.
med venlig hilsen
Lars Becher
Souschef
KØBENHAVNS KOMMUNE
Kultur- & Fritidsforvaltningen
Efteråret 2005 - Spiller til dans til en privat fødselsdag.
- Tusind tak for velspillet, engageret og glad swingmusik. Det gjorde I til UG.
I var med til at gøre min dag festlig og fornøjelig.
Stor ros fik I også af mine gæster. Jeg vil anbefale jer, hvor jeg kommer frem.
Mange hilsner til dig og resten af Doghouse Cats.
Den lidt trætte fødselar
Birgitte